Difteriepidemier

 

Blandt de bevaringsværdige gravsten over for kirkegårdens nordmur finder vi en mindesten over Sofie og Hans Niels Hansen og fire af deres børn. Den ligner en ganske almindelig gravsten, men stenens navne, datoer og årstal rummer en tragisk historie.

De fire børn hed: Theodor, Peter, Maren og Peter Theodor. Vi lægger mærke til, at tre af børnene døde i løbet af kun to uger i september 1890. Theodor blev 6 år, hans bror Peter 12, og lillesøster Maren levede kun én måned. Alle tre børn døde af difteri, der er en smitsom og livsfarlig halssygdom. Et års tid senere – i 1891 – fik ægteparret igen en søn, som de opkaldte efter hans to brødre. Men som så mange andre unge sønderjyske mænd blev han indkaldt som soldat til den preussiske hær i 1. Verdenskrig. Han blev dræbt i Frankrig i 1918. Forældrene døde først i 1929 og oplevede således at miste fire af deres syv børn.

 

 

En anden sten fra denne tid er sat over Louis Halter. Han var født i den preussiske by Anclam og kom til Rømø som ø-læge i den periode (1864-1920), hvor øen var under preussisk herredømme. Han talte tysk, men besluttede sig for at lære dansk. Han købte derfor en dansk bibel, og ved at sammenholde teksten fra denne med den tyske bibeltekst lærte han sig dansk.

Den unge læge gjorde et stort arbejde for at forbedre sundheden på Rømø. Her var en difteriepidemi årsag til, at så mange børn blev syge, at en af øens skoler flere gange måtte lukke i længere tid. Det lykkedes Louis Halter at få fremstillet et serum mod difteri, og han reddede derved mange børns liv.

På stenen kan vi se, at han kun blev 36 år. Folk på Rømø sagde, at ”han tog halssygen med sig i graven”. Som en anerkendelse af hans arbejde satte de den flotte gravsten med indskriften: Skænket af øens taknemmelige beboere.