Kirkebygningen

Kirkens ældste bygningsafsnit findes i hovedskibet mod vest ved orglet. Det er muligvis en del af det oprindelige kirkeskib. Murene her er af teglsten, så det tyder på, at de er blevet opført i gotisk tid engang efter 1250. En anden mulighed er, at disse mure er en tilbygning til en ældre kirke, der nu er forsvundet. I en bog om Ribe Stift læser vi, at der var en kirke på Rømø i 1340, men første gang, vi ser kirken omtalt som ”Sct. Clemens Kirke”, er i 1514.

Hen imod slutningen af middelalderen – muligvis i den sidste halvdel af 1400-tallet – fik kirken et tårn bygget i sengotisk stil med de karakteristiske fladbuede vinduer. Øverst i tårnet kan vi se fire spidse gavle og mellem dem ”et tørninglensk spir”, der har form som en pyramide. Det var en typisk måde at bygge kirketårne på i Vestslesvig og i det gamle Tørning Len.

I midten af 1500-tallet kom den første økonomiske opgangstid på Rømø. Det betød, at flere bosatte sig på øen. Det medførte, at pladsen i kirken blev mere og mere trang. Kong Christian 4. blev gjort opmærksom på problemet, og i 1623 befalede han, at syv sogne på fastlandet øst for Rømø tilsammen skulle betale 200 rigsdaler til kirkens udvidelse. Beløbet blev betalt, og i 1626 kunne menigheden indvie kirkens nordvestlige sideskib, som blev kaldt for ”den nør kvist” – sideskibet mod nord.

Kirkebygningen afspejler også øens anden økonomiske opgangstid, hvor indbyggertallet på øen voksede kraftigt. Det var en følge af de gode indtægter fra Grønlandsfarten, som øens hval- og sælfangere bragte med sig hjem. Derfor var det igen nødvendigt at udvide kirken. I år 1700 stod sideskibet ”den sønder kvist” færdig. ”Den øster nør kvist” blev bygget i 1750, og endelig var en udvidelse af hovedskibet mod øst færdig i 1751.