Kirkeskibene

Under det ret lave loft i kirken hænger 7 smukke kirkeskibe. Det ene er ”Flora” – en model af et hvalfangerskib med robåde på begge sider. ”Floras” første kommandør hed Jesper Tagholm og kom fra Rømø. I 1836 kom skibet hjem med sin største fangst: Spæk fra 5 hvaler og fra mere end 5000 sæler!

Når søfolkene fik øje på en hval, råbte de på frisisk: ”Fall, fall, överall”! Det betød, at de nu hurtigst muligt skulle se at få alle robåde sat i vandet, så den egentlige hvalfangst kunne begynde.  Harpunéren stod forrest i en af dem, og på få meters afstand af hvalen kastede han harpunen. I samme øjeblik dykkede den ramte hval ned under vandet. I harpunen var der fastgjort en line forbundet med robåden. Hvalen trak nu båden efter sig. Efter nogen tid dukkede den op igen, og søfolkene kastede nu lanser efter hvalen og dræbte den.

Nu fik besætningen travlt med at få den døde hval gjort fast til hvalfangerskibets side. Når det var klaret, tog spæksnideren over. Han var specialist i at skære spækket fra den døde hval. Det blev skåret i mindre stykker og hejst ombord på skibet, hvor det kom ned i trætønder. Endelig blev trannen kogt fra spækket, når hvalfangerskibet kom i havn. Trannen fra hvaler var på den tid en efterspurgt vare og blev blandt andet brugt til at oplyse byer som Amsterdam, London og New York.

Det var først i forbindelse med en gudstjeneste i slutningen af 1970-erne, at kirkeskibet ”Flora” i festlig procession blev ført ind i kirken og hængt op under loftet.

Et andet kirkeskib – skonnertbriggen ”Maagen” – hænger i nærheden af den gamle skibstrappe ved kirkerummets nordvæg. Det var en mindegave fra kaptajn Mathias Lassens barnebarn. Kaptajnen og en anden sømand fra Rømø var ombord, da ”Maagen” forliste i 1887, og hele besætningen druknede. Skibet var på vej fra Island til Barcelona med en ladning klipfisk, da det gik ned. Som galionsfigur har skibet en måge.

 

I 1966 blev ”Maagen” ført i procession fra præstegården. Forrest gik nogle spejdere med Dannebrog. Derefter kom daværende sognepræst Christian Jørgensen sammen med skibsbyggeren, så 4 søofficerer, der bar skibet på en båre, og til sidst nogle kvinder klædt i Rømø-dragter. Da processionen nåede frem til det sted i kirken, hvor skibet skulle hænge, løftede officererne det op og forankrede det til loftet. Herefter begyndte den egentlige gudstjeneste.

Fregatten er det kirkeskib, der hænger nærmest prædikestolen. En fregat er et krigsskib, der er bygget til kamp på havet.

Den blev skænket til kirken i år 1800. På skibets agterspejl ser vi nemlig årstallet og initialerne på skibets givere. En af dem var Peder Andersen List, som var kommandør. I 1772 tog han en hel del hvalkæber med hjem fra et togt. Dem brugte han som indhegning om gården, hvor han boede. På Rømø var træ nemlig en mangelvare. I dag kan vi stadig se noget af dette hvalkæbehegn i Juvre foran ”Hvalgården”.

Men hvorfor give en fregat som gave til kirken? En fregat er jo et krigsskib!

Ja, giverne har ganske sikkert tænkt på, at sørøveri var et stort problem for Grønlandsfarten og handelssejladsen i slutningen af 1600-tallet og i begyndelsen af 1700-tallet. Man prøvede derfor at samle skibene i konvojer under beskyttelse af krigsskibe som for eksempel fregatter. Kirkeskibets givere kan derfor have forestillet sig, at på samme måde, som fregatten er til beskyttelse for de skibe, den ledsager, så er kirken og troen en tryg og sikker ramme om menighedens liv i medgang og modgang.