Sct. Clemens kirkegård

Kirkegården ved Sct. Clemens Kirke på Rømø afspejler øens historie på en helt unik måde.

Kommandørstenene – gravminder sat over kaptajner, der sejlede på hval- og sælfangerskibe og andre af 16-, 17- og 1800-tallets rømsere – fortæller om øens storhedstid.

Andre sten fortæller om de søfolk fra Rømø, der i begyndelsen af 1900-tallet sejlede med handelsskibe på verdenshavene og om de difteriepidemier, der især ramte øens børn. Soldatergrave, Commonwealth krigergrave og mindesten viser os noget om, hvordan 1. og 2. Verdenskrig prægede livet på øen.

Flere grave fra nyere tid er sat over danskere og tyskere, der ikke har boet på øen, men som alligevel har valgt kirkegården her som deres sidste hvilested. Forklaringen er den, at de i forbindelse med ferier på øen er kommet til at holde af Rømø. En sten fortæller os også om slægten Møller–Mærsks rod på Rømø.

Denne smukke og velholdte kirkegård besøges årligt af ca. 80.000 turister.

Foto af bog

 

Vil du vide mere?

Sct. Clemens Kirke rummer utroligt mange oplevelser og spændende fortællinger. Vil du vide mere, så besøg kirken eller køb bogen "Sct. Clemens Kirke på Rømø – fortællinger, historie og tro".

Mere information om bogen

 

Memento Mori-portalen

Engang i begyndelsen af 1930'erne var Rasmus Jørgensen – præsten på Rømø – ude at gå en tur ved Vesterhavet. Her fandt han et stort stykke drivtømmer. En snedker på øen lavede en portal af træet og fik den sat op ved kirkegårdens oprindelige indgang vest for kirken. Her gik vejen, der dengang forbandt den nordlige del af øen med den sydlige. Øverst på portalen står der MEMENTO MORI. Det er latin og betyder: Husk du skal dø. Da Rasmus Jørgensen valgte netop den indskrift, har han sikkert tænkt på de gamle kommandørstens mange døds- og opstandelsessymboler. Under portalen finder vi også 4 kommandørsten, der fungerer som trinsten.

 

Kommandørstenene

Kommandørstenene ved Sct. Clemens Kirke er en enestående samling gravminder fra 16-, 17- og 1800-tallet. Oprindeligt lå stenene ned, men de blev sat op på kapellets østmur og kirkegårdens nordmur for at forhindre dem i at forvitre. I symboler og tekst udtrykker stenene biografiske og religiøse forestillinger.

 

1. og 2. Verdenskrig

På kirkegården finder vi fire tyske soldatergrave fra 1. Verdenskrig. Det er dem, hvis overkant er spids.

På kirkegården kan vi se, at besættelsen fra 1940-1945 ikke gik sporløst hen over Rømø. I det sydøstlige hjørne finder vi nemlig 32 Commonwealth krigsgrave – grave over soldater og civile søfolk med forbindelse til Det Britiske Statssamfund.

 

Slægten Møller-Mærsk

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde i 2012, var ud af en sømandsslægt, der stammede fra Rømø. I 2002 kom Mærsk Mc-Kinney Møller til øen for at rejse en mindesten på kirkegården over en af sine forfædre, kommandør og landfoged Laust Michelsen. Mindestenen er en kopi af den originale og meget forvitrede kommandørsten, der i dag står i kirkens våbenhus.

 

Plantegning over kirkegården

Plantegning
  Det vi ser fra kirkegården og på kirken
A MEMENTO MORI-portal
B Kapel
C Genforeningssten
D Hovedskib
E Tårn med vindfløj
F Sideskibet „den nør kvist“
G Sideskibet „den sønder kvist“
H Sideskibet „den øster nør kvist“
I Murankre
J–K Nordvendte døre (kvindedøre)
L Solur
M Sydvendt dør (mandedør)
N Dekoration på tårnets østgavl
O Kirkens ur
  Det vi kan se på kirkegården
1–39 Kommandørsten
40 Kommandørsten, i kirkens våbenhus
41abc Kommandørsten brugt som trinsten
42 Syv liggende kommandørsten
43 Mindesten over de faldne fra Rømø
44 Kommandørsten genbrugt som gravsten
45 Sofie og Hans Niels Hansens sten
46 Hans Hansen Carls sten
47 Christian Bundesens sten
48 Louis Halters sten
49 Peter S. Carls sten
50 Harald Peter Falks mindeplade
51 Andreas C. Hansens sten
52 Slægten Møller-Mærsks familiegravsted
53 Tyske soldatergrave fra 1. Verdenskrig
54–55 Commonwealth krigsgrave
56 Knud Jensens sten
57 To hvide trækors
58 Sigfred Petersens sten
59 Peter Seebergs sten

 

Find gravsted

På findgravsted.dk er det muligt at søge oplysninger om gravsteders numre og placeringer. Data er stillet til rådighed af de enkelte kirkegårde.