Sct. Clemens Kirke

Kirkebygningen

Kirkens ældste bygningsafsnit findes i hovedskibet mod vest ved orglet. Det er muligvis en del af det oprindelige kirkeskib. Murene her er af teglsten, så det tyder på, at de er blevet opført i gotisk tid engang efter 1250. En anden mulighed er, at disse mure er en tilbygning til en ældre kirke, der nu er forsvundet. Første gang, vi ser kirken omtalt som ”Sct. Clemens Kirke”, er i 1514.

Hen imod slutningen af middelalderen – muligvis i den sidste halvdel af 1400-tallet – fik kirken et tårn bygget i sengotisk stil med de karakteristiske fladbuede vinduer. Øverst i tårnet kan vi se fire spidse gavle og mellem dem ”et tørninglensk spir”, der har form som en pyramide.

Hattekrogene

Tæt på prædikestolen ser vi en meget fornem kirkebænk, der er forsynet med en låge og fine barokudskæringer.

Her sad Peder Jensen Manøe, når han og familien var i kirke, og lige over kirkebænken kunne han hænge sin høje hat på den hattekrog, som han fik lavet af smedejern og forsynet med sine initialer PIM.

Også andre fik fremstillet hattekroge i den tid, hvor øens befolkningstal voksede. På den ene side var det praktisk at skaffe plads til de høje silkehatte, som søfolkene bar, når de i vinterhalvåret var til gudstjeneste i den overfyldte kirke. På den anden side kunne søfolkene på denne måde markere deres status og velstand.

Kirkeskibene

Under det ret lave loft i kirken hænger 7 smukke kirkeskibe. Sct. Clemens er blandt de kirker i Danmark, der har flest kirkeskibe. De er typisk blevet givet som gaver, altså ikke som noget kirken har anskaffet sig. Symbolsk fortæller kirkeskibene om vore liv. Et skib er på vej fra havn til havn og kommer ud for både stormvejr og godt vejr. Vi mennesker er også på rejse fra vugge til grav, og undervejs møder vi både kriser og gode perioder. Skibene har kurs op mod alteret, hvor vi har symboler på tro, håb og kærlighed.

Lysekronerne

I kirken er der otte lysekroner. De tre i hovedskibet er fra ældre tid. Lysekronen nærmest orglet blev skænket af en skipper til kirken i 1704 og er sikkert blevet fremstillet i Holland. Samme år skænkede 12 kommandører eller skippere den lysekrone, der hænger ud for prædikestolen. Nederst på den kan vi se deres indgraverede navne. Øverst på den ved alteret er der tre dråbeformede plader. På hver af pladerne ser vi en figur af en mand i skipperdragt – så det er sikkert tre kommandører, der har skænket denne lysekrone til Sct. Clemens.

Bænkene

I 17- og 1800-årene havde kirken på Rømø brug for penge til vedligeholdelse. Så præsterne og deres medhjælpere gav menighedens medlemmer mulighed for at kunne købe deres egne kirkebænke, og det gjorde mange af de mere velhavende søfolk. Derfor ser vi i dag de mange navne på bænkenes ryglæn.

Mindetavlen

På mindetavlen mellem prædikestol og alter har vi navnene på øens 11 faldne fra 1. Verdenskrig.

Af de 82 soldater fra Rømø, der kom tilbage fra slagmarkerne på vest- og østfronten, var flere blevet såret og enkelte invalide.

I mange år var det en tradition, at veteranerne samledes i kirken foran mindetavlen på våbenstilstandsdagen den 11. november kl. 11 for at mindes deres faldne kammerater. I forbindelse med gudstjenesten den første søndag efter 11. november udskiftede de laurbærkransen, der hænger under mindetavlen.

Alteret

I Rømøs anden opgangsperiode gav præsten Søren Aagaard og 20 af menighedens medlemmer kirken et nyt alter. En billedskærer fra Tønder, Peter Petersen, udformede det og satte det op i 1686.

Når vi ser op på alteret, får vi øverst til venstre og højre øje på to helgenfigurer. De stammer fra 1400-tallet og har muligvis siddet på kirkens gamle alter.

På Rømø har der været tradition for at forstå figuren til højre som kirkens skytshelgen – Sct. Clemens. Han var den fjerde pave i Rom.

I flere kirker langs med vadehavet – bl.a. i Hjerpsted og Brøns – finder vi tilsvarende figurer, der symboliserer tro og håb.